Amerika Plads 3 A-E

Nyt vedr. parkering December 13, 2013

Nyt vedr. parkering i vores P-kælder under Amerika Plads.

Bestyrelsen har arbejdet ihærdigt på at få indgået en lempeligere lejeaftale omkring vores P-arealer under Amerika Plads og det har nu resulteret i følgende:

Der blev for nylig afholdt et vigtigt møde hos By & Havn, hvor følgende personer deltog:

Jens Ove Krusaa, DLU, Frank Ledin fra vores ejerforening, Charlotte E. Christiansen fra ejerforeningen Nordlyset samt Martin Vorgod fra ejerforeningen Amerikahus.

1.       Parkering i kælderen under Amerika Plads:
DLU er indstillet på at tilbyde beboere på pladsen (der skal kunne forevises bevis for at brugere bor der) skal kunne få adgang til en uspecificeret p-plads i kælderen til DKK 1000 + moms om måneden. Dette bør kunne sættes iværk allerede pr. 1/1-14, og skulle det mod forventning ikke kunne håndteres systemmæssigt, vil priserne for nye kontrakter blive reguleret (kompenseret) i løbet af året. Der vil være en opsigelsesvarsel på 6 måneder.
Det vil være den enkelte beboer der indgår en lejeaftale med DLU. DLU ønsker dog, at de enkelte ejerforeninger stadig ser på muligheden for på sigt at indgå en samlet lejeaftale. Beboere på pladsen, der ønsker at leje en plads til erhvervsmæssige formål, vil kunne gøre dette til en pris på DKK 1600 pr. måned + moms.

Hvis du er interesseret i ovenstående, bedes du snarest muligt sende en mail til:

jok@byoghavn.dk og lmo@byoghavn.dk

2.       DLU er ved at undersøge mulighederne for at kunne aflåse dele af p-kælderen, således at det kun er folk med et specifikt nøglekort der kan få adgang. Tanken er, at ”Parkeringskælderen niveau 2” kan låses af. I fald denne løsning implementeres, vil brugere af denne, mere sikre del, af kælderen skulle betale ovenstående pris (DKK 1000 + moms pr. måned) plus et tillæg på DKK 100 per måned + moms. DLU vil være villige til at fjerne dette tillæg såfremt de 5 ejerforeninger på pladsen kan garantere en udnyttelse på 95%, altså en udnyttelse på ca. 160 pladser). Det vil i praksis sige, at vi får en eksklusiv ”P-kælder niveau 2” installeret med automatisk gitterdør samt nøglekort til ind og udkørsel. Der følger flere og mere nøjagtige oplysninger omkring dette inden længe.

Husk at der er julehygge i gården på søndag klokken 16:00

På bestyrelsens vegne

Frank Ledin

Formand


Vi har udarbejdet en guide ved tilfælde af brand og vandskade. Se under Praktisk info:  /praktisk-info/brand-og-vandskade

Kommentarer: 1

  • Henrik Jensen Jan 30

    Det ser alletiders ud. Kan nogen fortælle mig hvorfor, P-anlægget ikke er synligt som parkeringshus i København?

Tilføj kommentar

Email again: